Dine muligheder for tortgodtgørelse
Kend dine rettigheder ved læk af persondata
At få sine personfølsomme data lækket kan være en alvorlig og ubehagelig sag og kan i værste fald føre til identitetstyveri, misbrug af bankkonti og afsløring af hemmeligholdt adresse og navn. Persondatalæk kender dine rettigheder og kan rådgive dig, hvis du har været udsat for læk af personfølsom data.
Den nye persondataforordning, som trådte i kraft fra den 25. maj 2018, indebærer mulighed for store bøder for virksomheder i tilfælde af brud på reglerne om lækning af borgernes personfølsomme informationer. Virksomheder og offentlige myndigheder bør derfor være opmærksomme på, at overtrædelse af persondatalovens regler allerede i dag – ud over bøder og andre sanktioner – kan udløse tortgodtgørelse på typisk kr. 25.000 til de ramte personer. Og der synes at være stigende fokus på dette.
PERSONDATAFORORDNINGEN
Den nye persondataforordning indeholder en ny selvstændig regel om erstatning i artikel 82. Bestemmelsen pålægger såvel dataansvarlige som databehandlere erstatningsansvar for både materielle og immaterielle skader. Det må formentlig forstås sådan, at forordningen regulerer både erstatning for dokumenterbare tab og godtgørelse for ikke-målelige tab. Muligheden for at opnå erstatning ved brud på persondataforordningen vil dermed i Danmark som udgangspunkt være dobbeltreguleret – nemlig både i persondataforordningens artikel 82 og i erstatningsansvarslovens § 26.
Det fremgår ikke eksakt af ordlyden af persondataforordningens artikel 82, om “immateriel skade” forudsætter en kvalificeret krænkelse, dvs. en krænkelse af en vis karakter som efter erstatningsansvarslovens § 26, eller om der kan tilkendes erstatning i videre omfang end efter sidstnævnte regel. Det er et spørgsmål, der først kan besvares, når der foreligger retspraksis om forordningen.
TORTGODTGØRELSE
Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, fastslår, at en person, der har fået sin frihed, fred, ære eller person krænket på retsstridig vis, har ret til tortgodtgørelse herfor fra den ansvarlige. Tortgodtgørelse er ikke betinget af, at der er lidt et beviseligt tab. Bestemmelsen har i dansk praksis vedrørende overtrædelser af persondataloven været anvendt som et supplement til persondatalovens § 69 om erstatning. Det skyldes, at sidstnævnte bestemmelse kun omfatter erstatning for målbare tab. En registreret person behøver derimod ikke i henhold til erstatningsansvarslovens § 26 at bevise, at en uberettiget behandling af personoplysninger har medført en økonomisk skade for personen. Retten til godtgørelse er dog betinget af, at den skete krænkelse er retsstridig, dvs. der skal være lidt en “tort”. Det betyder, at krænkelsen skal være culpøs og af en vis grovhed. Det er således ikke enhver overtrædelse af persondatareglerne, der kan begrunde godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26.
Erstatning ved tyveri eller misbrug af kortoplysninger
Misbrug af kortoplysninger er en udbredt type internetbedrageri.
Hvilke metoder til indsamling af data bruges af svindlere?
- E-mail. Svindlere opretter en afsenderadresse, der svarer til en bank eller et offentligt organ. Fra denne adresse sendes et brev med en anmodning om at dele kortoplysninger.
- SMS. Tyveri af kortoplysninger er udført af svindlere via SMS.
- Telefonopkald. Svindlere kan ringe og identificere sig som en medarbejder i en bank eller et offentligt organ.
Kom misbrug af kortoplysninger i forkøbet
Send aldrig kortoplysninger via e-mail, SMS, og oplys ikke kortdetaljer over telefonen. Mistænkelige betalinger fra din bankkonto er tegn på bedrageri. Hvis du finder dem – skal du straks blokere dit kreditkort og kontakte din bank. I tilfælde af misbrug af kortoplysninger er tabet dækket AF kortudsteder.
DANSK PRAKSIS
Dansk retspraksis om tortgodtgørelse på baggrund af overtrædelse af persondatareglerne er forholdsvis sparsom – men der er dog det seneste lille års tid blevet afsagt mindst tre landsretsdomme herom (hvoraf mindst to er anket til Højesteret). Dette kan måske ses som udtryk for stigende fokus på muligheden for at opnå tortgodtgørelse ved krænkelse af persondataloven.
I den hidtil eneste og ledende Højesteretsdom, refereret i UfR 2011.2343 H, tilkendte Højesteret en tidligere ansat i en kommune tortgodtgørelse på 25.000 kr., fordi kommunen havde videregivet oplysninger til en potentiel ny arbejdsgiver om, at den tidligere ansatte var mistænkt for alkoholmisbrug. Det var i den forbindelse afgørende, at den ansatte flere gange havde bestridt mistanken og havde anmodet om, at rygtet ikke blev spredt yderligere. I vurderingen af, om der foreligger en æreskrænkelse, har det således særlig betydning, om personoplysningernes rigtighed er bestridt, men oplysningerne alligevel er videregivet – eller om videregivelse er sket i god tro.
